Cykeltyve overfalder mand med boltsaks i Mjølnerparken
En yngre mand er natten til torsdag blevet udsat for et voldeligt overfald i boligbyggeriet Mjølnerparken, der ligger på ydre Nørrebro i København.
Manden blev overfaldet, da han forsøgte at skride ind over for tre personer, som formentlig var i færd med at stjæle en Christiania-cykel.
Han blev slået med en boltsaks og snittet overfladisk med en kniv i ryggen, oplyser Københavns Politi. De tre formodede cykeltyve fik følgeskab af to yderligere gerningsmænd, der sluttede sig til den voldelige gruppe.
Overfaldet fandt sted ved 00.30-tiden. Voldsofret bor selv i Mjølnerparken, og han kender ifølge politiet ikke sine overfaldsmænd.
Mjølnerparken på Nørrebro optræder på listen over landets udsatte boligområder ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Listen bygger på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, registrerede lovbrud, etnicitet, indkomst og uddannelsesniveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned