Cyklede på motorvejen

Den høje fart og den manglende cykelsti generede tilsyneladende ikke to cyklister, der mandag omkring klokken 11.15 havde vovet sig ud på Sydmotorvejen.

De to cyklister blev observeret af flere bilister på Farøbroen, hvor de cyklede i nordgående retning, men i det sydgående spor.

- Vi har haft en patruljevogn nede og lede efter dem, men uden held. De er sandsynligvis nået op til Vordingborg-afkørslen og kørt fra der, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Han opfordrer alligevel bilisterne i området til at være opmærksomme på de to vovehalse.
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

To cyklister vovede sig mandag ud på sydmotorvejen, hvor de af flere blev observeret på Farøbroen.

Offentliggjort Sidst opdateret