Politiet betragter dødsulykken, der fandt sted mandag ved middagstid, som en "tragisk hændelse".
- Han var i færd med at krydse sporene ved et overgangsanlæg, fortæller talspersonen Lene S. Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Så sker der formentligt det, at han overser et regionaltog og bliver påkørt af det, tilføjer hun.
Drengen kommer fra lokalområdet i Tølløse. Politiet har identificeret ham, og de pårørende er underrettet.
Toget var ved at bremse ned, og det kom fra Kalundborg og skulle til København, oplyser sektionschef i Banedanmark Helle Bøhl-Møller.
- Det er dybt tragisk, og vi er dybt påvirkede af det, siger hun.
Ifølge Banedanmark har de foreløbige undersøgelser vist, at overgangsanlægget fungerede.
Både med hensyn til blink og med udkaldet, den såkaldte tude-marie, hvor en stemme siger: "Gå ikke over sporet, der kommer tog."
Havarikommissionen undersøger dødsulykken i samarbejde med Banedanmark.
Det forventes at gå nogen tid, inden resultatet af de endelige resultater ligger klar, oplyser politiet. De modtog anmeldelsen klokken 12.12.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde