Cyklist dræbt af højresvingende bil

En cyklist mistede livet torsdag formiddag, efter at han om morgenen var blevet ramt af en højresvingende kassevogn i København.

Den 48-årige blev ramt på Tagensvej cirka klokken 7.40, oplyser politiet. Han blev kørt over af bilens baghjul.

Ulykken sker kun få dage efter, at Rådet for Større Færdselssikkerhed kunne fortælle, at der i det seneste år ikke har været nogen af de meget omtalte dødsulykker, hvor cyklister rammes af højresvingende lastvogne.

/ritzau/

Dødsulykke i København: Kassevogn ramte 48-årig cyklist.

Offentliggjort Sidst opdateret