Cyklist i kritisk tilstand efter ulykke i Aarhus-kryds
En 20-årig mand har fået alvorligt hovedtraume, efter at han blev ramt af en bil i stort kryds.
En 20-årig mand er i meget kritisk tilstand, efter at han på cykel blev ramt af en bil i Aarhus.
Ulykken skete lørdag aften klokken 20.13 i krydset mellem Søren Frichs Vej og Viby Ringvej.
- En cyklist og en bilist støder sammen i det store kryds. Vi kender endnu ikke årsagen, men de mødes midt i krydset, så en af dem er formentlig kørt over for rødt, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau.
Bag rattet i bilen sad en 21-årig kvinde. Hun er ikke kommet fysisk til skade.
Den 20-årige mand blev straks kørt på hospitalet med sine skader.
- Cyklisten får alvorligt hovedtraume. Den seneste melding vi har fået var klokken 00.45 Her var beskeden, at han var i meget kritisk tilstand, siger Flemming Lau søndag morgen.
Da der er tale om et stort kryds i det vestlige Aarhus, var der mange vidner til ulykken. Det var også et vidne, som slog alarm.
Politiet har afhørt den 21-årige kvinde.
- Begge parter er også rutinemæssigt blevet testet for, om de havde alkohol i blodet. Men det er der intet, som tyder på, at de havde, siger Flemming Lau.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde