En 27-årig mandlig cyklist er lørdag aften indlagt i kritisk tilstand, efter han kørte over for rødt lys i krydset mellem Bernstorffsgade og Tietgensgade i København.
Ulykken fandt sted omkring klokken 22.30, oplyser den centrale vagtleder i København, Flemming Kim.
Den mandlige cyklist kommer kørende ad Tietgensgade, og ifølge vidner på stedet fortsætter han over for rødt lys ved Bernstorffsgade, fortæller vagtlederen:
- Der bliver tilsyneladende rødt lyst for cyklisten - der er i hvert fald andre cyklister, der stopper op - og så overhaler cyklisten dem og kører ud i krydset, hvor han bliver ramt af en bil, der kommer kørende over for grønt lys, siger Flemming Kim.
- Cyklisten bliver ramt og ryger op på forruden, hvor han slår hovedet, og han har nu blødninger i hovedet og i hjernen og er i kritisk tilstand, fortæller vagtlederen.
Ved midnatstid natten til søndag lå den 27-årige mand fortsat på operationsbordet i kritisk tilstand.
Ifølge politiet var bilisten "ikke spirituspåvirket eller påvirket af andet."
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker