Cyklist kørte på motorvejen i morgenmørket
Adskillige billister har tidligt torsdag morgen set en mand på cykel, der kom trillende langs motorvejen syd for Aalborg.
- Han kørte i nødsporet, og han havde ingen lygter på cyklen, og så talte han i mobiltelefon, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
Politiet blev ringet op af flere forbikørende billister i området, som havde set cyklisten på afveje efter klokken 5 torsdag morgen.
Betjente kørte derefter ud for at forsøge at finde den bløde trafikant, som var kørt forkert, men han var tilsyneladende pist forsvundet.
- Vi har ikke kunnet finde ham, så vi må formode, at han er drejet af igen, siger vagtchef Per Vagn Nielsen.
Cyklisten blev set på strækningen mellem Støvring og Svenstrup, der ligger syd for Aalborg. Ingen af bilerne på motorvejen har været tæt at ramme ham, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde