Cyklist mistede en tand i sammenstød

Foto: Anders Knudsen

En bilist, som kørte ud for ubetinget vigepligt, kørte torsdag formiddag en kvindelig cyklist ned.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig kvinde fra Nykøbing blev torsdag formiddag kørt ned i krydset Nørre Boulevard Engboulevarden i Nykøbing.

- En 18-årig mand fra Væggerløse overholdte ikke sin ubetingede vigepligt og kørte ud i krydset og ramte den cyklende kvinde, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig.

Kvinde blev kørt til kontrol på skadestuen, hvor det kunne konstateres, at hun ved sammenstødet havde mistet en tand og slået en anden tand løs.

- Den 18-årige billist kan nok se frem til en betinget frakendelse af kørekortet sammen med en bøde, mener vagtchefen.

Uheldet skabte lidt trafikkaos omkring krydset.