Cyklist mister livet efter påkørsel i Hanstholm
Foreløbige undersøgelser tyder ifølge medie på, at cyklist overså sin vigepligt, før han blev ramt af en bil.
En mandlig cyklist har mistet livet i en ulykke i Hanstholm onsdag eftermiddag.
Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Han ønsker ifølge mediet ikke at oplyse mandens alder.
Ulykken skete i krydset mellem Molevej og Kai Lindbergs Gade på Hanstholm Havn. Det skete kort før klokken 15.
Her blev manden ifølge vagtchefen ramt af en bil. Han blev kort efter erklæret død.
- De foreløbige undersøgelser tyder på, at den mandlige cyklist overså sin vigepligt, da han cyklede ud på Kai Lindberg Gade fra Molevej på Hanstholm Havn, skriver TV Midtvest.
En bilinspektør er ifølge Ekstra Bladet tilkaldt til stedet for at klarlægge nærmere, hvad der er sket.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Mandens pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker