Cyklist mister livet i højresvingsulykke i Taastrup
En 40-årig kvinde blev torsdag dræbt, da hun på cykel blev ramt af en højresvingende lastbil. Det er den tredje højresvingsulykke med dødelig udgang i denne måned. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 40-årig kvinde fra lokalområdet kom på sin cykel ind under en lastbil, der svingede til højre.
En 40-årig kvinde blev torsdag eftermiddag dræbt, da hun på cykel blev ramt af en lastbil, som svingede til højre.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.18.
Cyklisten og lastbilen kørte i samme retning på Hveen Boulevard. Da lastbilchaufføren skulle svinge til højre ad Taastrupgårdsvej, overså han cyklisten.
- Hun kommer ind under lastbilen og bliver dræbt på stedet, fortæller politiets vagtchef Torben Wittendorff.
De pårørende til kvinden, som kommer fra lokalområdet, er blevet underrettet om ulykken.
Højresvingsulykker har i årevis haft særlig bevågenhed, og der er lavet flere tiltag for at undgå dem. Men de koster fortsat flere cyklister livet hvert år.
Så sent som 2. september blev to kvinder dræbt i sådanne ulykker.
I Odense blev en kvinde dræbt, da hun kom cyklende ad Blangstedsgårdsvej og blev ramt af en lastbil, som skulle til højre ad Munkerisvej.
Og i Ballerup ved København blev en ældre kvinde dræbt, da hun blev ramt af en højresvingende lastbil i krydset mellem Ballerup Boulevard og Bybjergvej.
I årene 2016-2018 kostede højresvingsulykker omkring 15 cyklister livet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker