Cyklist ramt af bil i Nykøbing

En 34-årig kvindelig cyklist  blev kort efter klokken 15 ramt af en bil i Silvan-rundkørslen ved Prinsholmvej og Gedser Landevej i Nykøbing.

Politiets vagtchef havde torsdag eftermiddag endnu ikke modtaget alle oplysninger i sagen fra betjentene på stedet.
Men ifølge de foreløbige oplysninger er kvinden sluppet fra ulykken uden livstruende kvæstelser. Hun har pådraget sig nogle knubs og er blevet kørt på sygehuset til observation, da hun slog hovedet i faldet.
 

Foto: Jan Sommer

OPDATERET 15.49: En 34-årig kvinde er indlagt til observation efter en trafikulykke i Nykøbing torsdag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret