En 22-årig mand, der fredag morgen blev påkørt på sin cykel i Odense, meldes nu uden for livsfare.
- Hans tilstand er kritisk, men stabil, siger vagtchef Erik Skov i Fyns Politi.
Bilisten bag påkørslen kørte i første omgang væk fra ulykkesstedet på Rismarksvej i det vestlige Odense, men meldte sig senere på politigården.
Politiets jurister har besluttet, at den 47-årige mand ikke skal kræves varetægtsfængslet, oplyser politiet. Han er sigtet og vil senere blive stillet til ansvar for påkørslen og flugten.
Den påkørte cyklist - en spansk studerende - blev tidligt fredag morgen fundet livløs ved siden af sin cykel på Rismarksvej. Han blev fundet af en forbipasserende kvinde, der slog alarm.
Den 22-årige er indlagt på Odense Universitetshospital med læsioner i hovedet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde