Cyklist viste patrulje vej til indbrudstyve
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Politiet vil meget gerne tale med en cyklist, som viste politiet vej til indbrudstyve.
Onsdag aften klokken 18.50 prajede en cyklist på cykelbroen over Brovejen i Nykøbing en forbi kørende patrulje og oplyste, at hun netop var cyklet forbi to mænd i en bil, der virkede mistænkelige - og at de i øvrigt også var ved at gemme et koben i bilen.
Da patruljen kontaktede de to mænd, viste det sig, at der lå adskillige tyvekoster i bilen, som stammede fra et indbrud i et udhus på Engmosevej i Nagelsti.
De to mænd – en 41-årig og en 47-årig, begge fra Nykøbing erkendte på stedet forholdet, og de blev begge anholdt og sigtet for tyveriet, kan man skriver politiet i dagens døgnrapport. Efter endt afhøring blev indbrudstyvene løsladt igen.
Lokalpolitiet i Nykøbing vil meget gerne i kontakt med borgeren, som gav dem det gode tip, som førte til opklaring af indbruddet. Så er du hende, som viste politiet vejen, kan du kontakte lokalpolitiet på telefon 114 eller kigge forbi politistationen i åbningstiden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker