Cyklister kørte sammen

16NYK-blå blink børn Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En mand, som deltog i en motionscykelklubs tur, måtte en tur på sygehuset efter sammenstød med en anden cyklist.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved middagstid torsdag væltede en cyklist på Nykøbingvej ved Idalundvej mellem Grænge og Radsted.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef var det en 64-årig mand fra Jylland, som var på tur sammen med en motionscykelklub. Han kørte bagerst i feltet og overså tilsyneladende, at feltet bremsede ned og kørte op i den forankørende cyklist.

Vagtchefen fortæller, at cyklisten blev kørt til tjek på skadestuen på Nykøbing Sygehus, men skulle være sluppet med nogle skrammer og hudafskrabninger.