Dæmningsskred fører til togforsinkelser i Jylland
Alle regionaltog samt InterCityLyn er som følge af hændelsen blevet aflyst mellem Fredericia og Aarhus H. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere tog mellem Fredericia og Aarhus H er mandag aflyst på grund af akut sporarbejde efter et dæmningsskred.
Mandag er der længere rejsetid og færre tog mellem Fredericia og Aarhus på grund af akut sporarbejde efter et dæmningsskred.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside tidligt mandag morgen.
- En meget forsigtig prognose siger, at vi kan køre alle tog igen efter mandag, lyder det.
Banedanmark oplyser til Ritzau, at dæmningsskreddet skete klokken lidt over seks søndag morgen. Banedanmark vil i løbet af mandag komme med en prognose for, hvornår det vil være udbredret.
Ritzau har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, som ikke kan oplyse nærmere om, hvad der præcis er sket.
Alle regionaltog samt InterCityLyn er som følge af hændelsen blevet aflyst mellem Fredericia og Aarhus H.
InterCityLyn- og Intercitytogene kører dog, mens byerne Brejning og Børkop i stedet betjenes af togbusser.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde