Dagens dyreste færgetur: Hunde skyld i stor bøde
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 38-årig mand skal betale 6.000 kroner i bøde, efter han havde flere ulovlige ting gemt i bilen.
Da Toldstyrelsen og Politiet kontrollerede bilerne, der lige var kommet fra færgen i Gedser, var to narkohunde med. Og de var særligt opmærksomme på en udenlandsk bil.
I den sad to mænd på 36 og 38 år, som formentlig havde ønsket, at hundene ikke snuste så meget til deres køretøj.
Politibetjentene valgte at tjekke bilen, men på trods af hundenes nysgerrighed, fandt de ingen ulovlige stoffer.
Det betød ikke, at politibetjentenes arbejde var forgæves. De to mænd havde både ulovlige knive og en totenschlæger med sig.
Dem valgte betjentene at konfiskere, og udover at miste våbnene fik den 38-årige både en bøde for at overtræde våben- og knivloven.
Og rejsen til Danmark blev altså meget dyrere end færgebilletten. Han skal nemlig betale 6000 kroner for de ulovlige genstande.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i torsdagens døgnrapport.
Og det er langt fra første gang, at lokale narkohunde hjælper til. En af dem er narkohunden James Bond, der gør pushernes liv på Lolland og Falster usikkert.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker