Damptørreren ramt af uheld
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Brandvæsenet måtte sende røgdykkere ind for at hjælpe sukkerfabrik.
Ved godt 11-tiden i går, tirsdag, skete der et uheld i sukkerfabrikkens store damptørrer i Nakskov.
Et af de såkaldte skueglas ind til beholderen, hvor roeaffaldet tørres, var sprunget, og da der arbejdes med højt tryk blev huset omkring tørreren fyldt med både kulilte og kultveilte.
Kulilte er meget giftigt og kan hver ses eller lugtes, så man evakuerede omgående bygningen.
Brandvæsenet blev tilkaldt, dels for at kunne sende folk med fuld åndedrætsbeskyttelse ind i huset, og dels i tilfælde af at der skulle ske selvantændelse i det tørre affald.
Røgdykkerne var med til at få sat et nyt glas i, imens brandfolk sikrede stedet hvis der skulle opstå brand. Men alt gik som det skulle.
- Bygningen er stor, men heldigvis er det en forholdsvis lille mængde affald der er derinde ad gangen - cirka fem kubikmeter, oplyser indsatsleder Martin Mikkelsen.
Beredskabsstyrelsens folk kom senere til stede for at måle om bygningen var fri for farlige dampe.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde