Ved hjælp af en gummiged lykkedes det natten til onsdag maskerede mænd at flå dankortautomaten ud af muren i Danske Banks filial i Ejby på Fyn.
Det oplyser Fyns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om indbrud i banken via alarmcentralen klokken 02.38.
- To-tre maskerede gerningsmænd brød ved brug af gummigeden Dankortautomat ud af bankens facade og kørte den væk på en lille lastbil med lad, oplyser vagtchef Per Sterobo.
Hvor mange penge, tyvene slap væk med, er endnu uvist.
Samtidig med indbruddet i Ejby fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en anden af Danske Banks afdelinger på Fyn. Denne gang i Bycentret i Munkebo.
Her havde ukendte gerningsmænd knust ruden til banken og gået ind i banken den vej. Ifølge politiet er der umiddelbart intet stjålet.
Om der er en sammenhæng mellem de to indbrud, er endnu for tidligt at konkludere, siger politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned