Danmark henvender sig til Norge om Joey
Det danske politi har nu rettet henvendelse til norsk politi om den 19-årige dansker Joey Ravn, som forsvandt i det nordlige Sverige den 25. juli.
I knap otte døgn har svenske reddere ledt efter den forsvundne dansker med helikoptere, hunde og fjeldreddere - men uden resultat.
Forleden fortalte det svenske politi, at man nedtrapper eftersøgningen af danskeren, så man fremover fortrinsvis vil reagere på henvendelser og tips om, hvor han kan være.
Lørdag anmodede dansk politi så norsk politi om at iværksætte en eftersøgning af danskeren i Norge, oplyser Udenrigsministeriet.
I rigspolitiet bekræfter kommunikationsrådgiver Jesper Schultz, at man har været i kontakt med det norske politi.
- Vi har via Interpol i Norge rettet kontakt til det norske politi og gjort opmærksom på den savnede dansker, siger han og fortsætter:
- Hvad der videre skal ske er så op til Norge og Sverige.
Tidligere lørdag sagde norsk politi til TV2 News, at man ikke ville indlede en eftersøgning, før man fik en henvendelse fra svensk politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde