Danmarks største amfetaminsag for retten

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 14 i dag starter danmarkshistoriens største amfetamin-sag i retten i Nykøbing.

I marts måned sidste år så en storsvedne 34-årig mand til, mens narkohunden Bonnie snusede sig frem til knap 40 kilo amfetamin i tanken på mandens bil ved grænsekontrollen i Rødbyhavn. Manden fortalte efterfølgende, at den tyskregistrerede bil ikke var hans, men én han skulle fragte fra Holland til Danmark.

Politiet anslår, at fangsten har en gadepris på mellem 6 og 10 millioner kroner.

Manden, der er fra Estland, risikerer en dom på optil 12 års fængsel. Derudover kræver anklageren ham udvist af landet.