Dansk bjergbestiger dræbt på Mont-Blanc

En 64-årig dansk bjergbestiger er død efter et fald, da han var i færd med at bestige Mont-Blanc. Det oplyser fransk politi til nyhedsbureauet AFP.

Manden, der befandt sig i mere end 3000 meters højde, mistede balancen ved en af de vanskelige passager på bjerget, oplyser politiet.

- Han var ikke fastspændt og faldt derfor ned i en kløft, siger en talsmand for politiet i Chamonix.

Den 64-årige dansker var i selskab med sin søn, skriver AFP.

Ulykken skete samme sted, hvor en 35-årig polak søndag mistede livet, da han faldt flere hundrede meter ned.

/ritzau/AFP

En dansk bjergbestiger er dræbt ved et fald fra Mont-Blanc. Han mistede balancen og styrtede ned, siger fransk politi.

Offentliggjort Sidst opdateret