Dansk familie dræbt i tyrkisk ulykke

En ulykke på motorvejen syd for Ankara har mandag kostet flere medlemmer af en dansk familie livet, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisens oplysninger er både forældre og flere børn i familien omkommet.

Den danske konsul ved ambassaden i den tyrkiske hovedstad bekræfter, at en dansk familie med tyrkisk baggrund har været involveret i ulykken, men hun ved endnu ikke, om familiemedlemmerne er døde eller kvæstede.

Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er det afklaret, at der er omkommet medlemmer af den dansk-tyrkiske familie, men hvor mange og hvem kan ministeriet ikke oplyse.

Ulykken skete ved femtiden mandag morgen.

/ritzau/

Flere medlemmer af en dansk familie af tyrkisk afstamning er omkommet i en trafikulykke syd for den tyrkiske hovedstad Ankara.

Offentliggjort Sidst opdateret