Fredag fandt polsk politi den 62-årige nordjyske buschauffør Benny Weiss, hans 38-årige søn Brian Weiss og Benny Weiss' polskfødte hustru knivdræbt i deres hjem i Stettin i det nordvestlige Polen.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Kriminalpolitiet i Stettin oplyser, at alle tre er dræbt med kniv, og de vurderer, at drabene er foregået natten mellem 24. og 25. april.
Men det var først fredag, da naboer til den dræbte familie undrede sig over, at familiens hund opførte sig underligt, at de tre dræbte blev fundet.
Naboerne kontaktede ifølge Nordjyske en pårørende til den polskfødte hustru, som tog ud i huset og gjorde det makabre fund.
Politiet har endnu ikke anholdt nogen for drabet og har heller ikke noget motiv.
Benny Weiss er oprindeligt fra Nordjylland og har i 10 år arbejdet som buschauffør hos Hjørring Turistfart. Det gjorde han indtil sin død, selvom han var bosat med familien i Polen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker