Danske Poul Hagen Thisted, der tirsdag blev kidnappet i Somalia, er i live og har det efter omstændighederne godt.
Det oplyser Dansk Flygtningehjælp til TV2 Nyhederne.
Det samme gælder ifølge organisationen den 32-årige amerikaner Jessica Buchanan, der ligeledes blev kidnappet tirsdag. De arbejder begge for Danish Demining Group og blev bortført i byen Galkayo i det centrale Somalia.
De havde været på feltbesøg for at tilse et projekt, da de blev kidnappet af en gruppe bevæbnede mænd.
Dansk Flygtningehjælp og dets minerydningsafdeling, Danish Demining Group, appellerer nu ifølge TV2 Nyhederne direkte til traditionelle ledere og repræsentanter for somaliske klaner og netværk om at hjælpe med at lette en hurtig frigivelse af de to kidnappede.
Ifølge hjemmesiden Somalia Report blev to pirater dræbt og yderligere tre såret under skyderier lørdag, da rivaliserende piratgrupper kæmpede om retten til de to gidsler.
Lederen af regionerne Hibin og Heb, Mohamed Adan, bekræfter over for Somalia Report skyderierne.
Ifølge ham var det dog hans styrker og pirater fra byen Galkayo, hvor Poul Thisted blev bortført, der stødte sammen.
- Lige nu bliver de tilbageholdt i Harardhere, for piraterne vil ikke være i de større byer, siger Mohamed Adan.
Den 60-årige Poul Hagen Thisted har været projektleder hos Danish Demining Group siden juni 2009 og er uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet og Århus Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned