Dansk klatrer styrter i døden i alperne
En 44-årig dansk klatrer er onsdag styrtet i døden under bjergbestigning i de schweiziske alper.
Danskeren var på vej ned fra det 4199 meter høje Rimpfischhorn-bjerg i den sydlige del af landet. Det oplyser politiet i den schweiziske kanton Valais.
De fire klatrere var ikke forbundet med et reb, da manden faldt i 4100 meters højde. Der er endnu ikke klarhed over, hvad årsagen til faldet er.
En klatreguide, som overværede episoden, slog alarm, og redningsselskabet Air Zermatt skriver i en pressemeddelelse, at alarmen indløb klokken 10 i formiddags, hvorefter en læge kom manden til undsætning.
Den 44-årige mand havde dog pådraget sig fatale skader, og han blev erklæret død på stedet. Ifølge lokale medier faldt han næsten 300 meter i dybet.
Det er mindre end en måned siden, at ni udenlandske bjergbestigere omkom i alperne, efter at de blev opslugt af en lavine på bjerget Mont Maudit i Frankrig.
Her var to danskere tæt på at blive fanget i snemasserne, men de slap med livet i behold - den ene med lettere kvæstelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde