Dansk mand er dræbt i lavineulykke

Udenrigsministeriet bekræfter over for eb.dk, at manden er omkommet.

Tilsyneladende blev danskeren sammen med flere andre skiløbere fanget af lavinen i et off-piste område i Valle Argentera fredag morgen.

Ulykken er sket i et område på grænsen mellem Italien og Frankrig.

Den dræbtes pårørende er blevet underrettet, lyder det fra Udenrigsministeriet.

Angiveligt skal manden stamme fra Københavns-området, skriver eb.dk.

Ifølge den italienske netavis newnotizie.it var det intet i vejrforholdene, der tydede på lavinefare. Himlen var klar med solskin og meget lave temperaturer.

Skirejsearrangøren Northlander Ski-Tours har lørdag ingen kommentarer til ulykken.

/ritzau/

En dansk mand har mistet livet på et bjerg ved Piemonte i Italien.

Offentliggjort Sidst opdateret