Dansk mand er fundet i god behold i Spanien
I en lille uge blev 29-årig meldt savnet, fordi han forsvandt fra to medrejsende i Barcelona.
En dansk mand, der har været meldt forsvundet i Barcelona i Spanien, er nu fundet igen. Han er i god behold.
Det oplyser dansk politi lørdag på det sociale medie X.
Den 29-årige forsvandt om aftenen 27. oktober. Sammen med to andre var han rejst til Barcelona for at se fodboldkampen mellem FC Barcelona og Real Madrid, er det tidligere blevet oplyst.
Men aftenen inden kampen forsvandt han.
Derefter blev den 29-årige meldt savnet både i Danmark og internationalt, har en politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi tidligere oplyst til TV 2 Øst.
Ifølge tv-stationen rejste flere familiemedlemmer til Spanien for at lede efter ham, og de ville blandt andet hænge billeder med en efterlysning op forskellige steder.
Lørdag er der kommet nyt i sagen. Den danske politikreds fortæller, at den 29-årige er "fundet i god behold i området, han forsvandt fra".
Politiet har ikke umiddelbart yderligere kommentarer til sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned