Dansk mand og filippinsk hustru dræbt i Filippinerne
En dansker og hans filippinske kone blev dræbt på motorcykel på hjem fra afhøring i drabssag i Filippinerne.
En 45-årig dansk mand og hans filippinske hustru er blevet dræbt i Filippinerne. Det skriver Ekstra Bladet.
Udenrigsministeriet bekræfter over for avisen, at ministeriet er bekendt med sagen, og at der ydes konsulær bistand til de pårørende.
Ifølge avisen, der citerer mediet Philippine News Agency, blev danskeren og hustruen ramt af dødbringende skud, da de sent onsdag aften lokal tid kørte på motorcykel i nærheden af Barangay Balugo.
Efterfølgende blev de fundet døde i vejkanten.
Nyhedsbureauet har blandt andre politiinspektør Roger Quijano fra Nogros Oriental Police som kilde til historien.
Parret var ifølge politiet på vej hjem efter at være blevet afhørt og løsladt i en uopklaret sag om et drab på en filippinsk mand.
Ekstra Bladet skriver, at drejede sagen sig om drabet på Don Paulo Teves, som er bror til Edgar Teves, der er borgmester. Don Paulo Teves blev tirsdag fundet skudt og hans lig pakket ind i et tæppe overtrukket med plastik.
Den 45-årige dansker og den filippinske kvinde var sammen med en tredje mistænkt for at have spillet uafklarede roller i forbindelse med drabet.
Filippinsk politi har endnu ikke anholdt nogen for drabet på ægteparret.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker