Dansk mand og russisk kvinde er fundet døde i Italien
Politiet arbejder ud fra en teori om, at den 39-årige mand har dræbt sin kone og derefter taget sit eget liv.
Naboer til en 39-årig dansk mand og hans 32-årige russiske hustru alarmerede torsdag morgen politiet, da de hørte råb om hjælp fra parrets lejlighed i den italienske by Piossasco.
Efterfølgende blev begge fundet døde i hjemmet.
Det skriver flere italienske medier - herunder La Repubblica - ifølge Ekstra Bladet.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Ritzau, at en dansk statsborger er omkommet.
- De pårørende er underrettet, lyder det i en udtalelse fra Borgerservice, der har tavshedspligt i personsager og derfor ikke kan oplyse yderligere i sagen.
Politiet i Italien efterforsker sagen, ud fra en teori om at manden har dræbt sin hustru for derefter at begå selvmord.
Piossasco ligger 20 kilometer sydvest for Torino i den nordvestlige del af Italien.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker