En dansk mand er blevet indlagt på hospitalet i Guatemala City, efter at være blevet brutalt skudt ned og røvet på en kirkegård i Guatemala. Det skriver bt.dk.
Mandens tilstand er stadig kritisk, efter at han har måttet gennemgå en operation.
Rejsebureauet Albatros Travels, som den danske turist rejste med, har bekræftet nedskydningen af danskeren. Rejsebureauet vender tilbage senere med yderligere oplysninger og har ikke uddybende oplysninger endnu, skriver bt.dk.
Ifølge en passager på krydstogtsskibet Norwegian Star, som sejler i området, var danskeren passager på skibet.
Røveriet skete efter en landgang den 4. november i Guatemala, hvor danskeren blev overfaldet på en øde kirkegård. Røveriet udviklede sig så voldsomt, at danskeren blev brutalt skudt ned af sine overfaldsmænd.
Udenrigsministeriets Borgerservice har indtil videre ikke hørt nærmere om sagen, men kontakter nu deres kontakter i Guatemala.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde