Dansk par eftersøges i Norge

De norske myndigheder har indledt en eftersøgning af et dansk ægtepar, som blev meldt savnet klokken 20.20 tirsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det drejer sig om en 53-årig kvinde og en 57-årig mand, skriver avisen Fædrelandsvennen på sin hjemmeside.

Ifølge politiet forsvandt parret under en gåtur på fjeldet i Bortelid øst for Stavanger.

Hovedredningscentralen for Sydnorge er alarmeret og overvejer at sætte en helikopter ind i eftersøgningen, skriver Fædrelandsvennen.

/ritzau/