Det danske politi har afsløret en britisk mand, der fredag fik 12 års fængsel for misbrug af børn.
Manden filmede sig selv, mens han forgreb sig på børnene, og det blev hans fald. Kun 14 timer efter, at han havde lagt delt billederne med andre på nettet, var han identificeret af politiet.
Det skriver den britiske nyhedsbureau Press Association ifølge flere britiske aviser.
Billederne af mandens overgreb blev opdaget af Rigspolitiets særlige IT-afdeling, der indgår i det internationale samarbejde om at identificere ofre for voksnes overgreb mod børn.
Det britiske politis enhed for beskyttelse af børn, CEOP, kunne på den baggrund identificere den 27-årige Timothy Edmonds og stedet, som manden der optrådte på billederne.
Samtidig lykkedes det også at fastlægge, hvor overgrebene fandt sted, og den videre efterforskning fik på den måde også sat navn på offeret.
I retten tilstod Edmonds i fire tilfælde at have voldtaget børn under 13 år, to andre tilfælde af seksuel omgang med børn samt to gange at have delt utugtige billeder med andre.
I alle tilfældene skulle det være det samme barn, som var offeret. Overgrebene skulle være sket fra januar 2009 og to år frem.
Sagen rammer lige ned i den danske debat om misbrug af børn, og hos britisk politi håber man, at dommen sender et klart signal.
- Jeg håber at denne sag, og straffen, som retten har idømt, vil vise, at dem, der står bag den form for forbrydelser, ikke har noget sted at gemme sig og vil blive stillet til regnskab, siger vicekriminalkommissær Laura MacInnes fra politiet i Thames Valley fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned