Dansk politimand bliver sikkerhedschef i Barclays
57-årige Troels Ørting Jørgensen forlader stilling hos Europol i Haag og får toppost i den finansielle sektor.
En dansk politimand forlader nu Europol for at indtage en toppost i banken Barclays, hvor han skal være sikkerhedschef.
Troels Ørting Jørgensen har været chef for Europols European Cybercrime Centre, EC3, og vicedirektør i det europæiske politisamarbejde, der har hovedsæde i Haag.
På mandag tiltræder han i London stillingen i Barclays, som har cirka 48 millioner kunder og filialer i 51 lande.
- Jeg er lidt ydmyg over for den nye opgave, siger Troels Ørting Jørgensen fredag aften til Ritzau.
I Europol har danskeren, der er 57 år, været meget synlig i forsøget på at opruste og koordinere indsatsen mod den voksende cyberkriminalitet.
I Barclays, der er næststørst i Storbritannien, får han ansvaret for sikkerheden på globalt plan.
Umiddelbart bliver han chef for cirka 1000 medarbejdere i Europa, Asien, Amerika og Afrika, oplyser han, hvis officielle titel bliver Group Chief Information Security Officer.
Ambitionen er at satse endnu mere på forebyggelse og beskyttelse i en fremtid, hvor al forretning med tiden vil blive gennemført online.
- Når det gælder "prevention" og "protection" får de store banker og regeringerne et større ansvar, spår Troels Ørting Jørgensen.
- Jeg ser gerne, at Barclays bliver en rollemodel for andre banker, når det gælder sikkerhed, siger han.
Det er 35 år siden, at Troels Ørting Jørgensen blev ansat i dansk politi. Her fik han efter en tid som blandt andet efterforsker i Rejseholdet den ene toppost efter den anden.
- Det har været en lang rejse, konstaterer han.
Senest var han i Danmark operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, som han dog i 2007 forlod efter kun et års tid.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde