Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Efter at have ventet i tre uger, kan et dansk rederi nu se frem til at få en hurtig tilladelse til at beskytte et skib under dansk flag med bevæbnede vagter.
Det siger justitsminister Lars Barfoed (K).
- De kan vente en hurtig godkendelse. Vi er vidende om, at de har brug for en hurtig afgørelse og den sag bliver hastebehandlet nu.
- Men det var først onsdag, at vi blev klar over, at rederiet havde brug for en hurtig afgørelse, siger Lars Barfoed.
Ifølge Ritzaus oplysninger har ministeriet indtil videre været tre uger om et behandle ansøgningen fra rederiet, der ikke tør lade et skib sejle med sin last og besætning gennem de piratfyldte farvande uden bevæbnede vagter.
Justitsministeriet modtog ansøgningen den 17. februar. Det er den fjerde ansøgning fra danske rederier om, at kunne bevæbne handelsskibe.
Dagligt er der piratangreb på handelsskibe i Det Indiske Ocean og Adenbugten. Det betyder ekstra store omkostninger for rederierne. Skibet med besætning og last har nu i halvanden uge ligget stille for at vente på Justitsministeriets afgørelse.
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen siger, at sagen viser behovet for, at rederierne fremover får en hurtig sagsbehandling.
- Jeg ser frem til, at vi i det nye og mere smidige system kan have en afgørelse i løbet af nogle få døgn. Vi skal kunne beskytte skibene bedre med bevæbnede vagter, siger Jan Fritz Hansen.
Ifølge rederiforeningen er 15 handelsskibe under dansk flag hvert eneste døgn i fare for at blive angrebet af de stadigt mere aggressive somaliske pirater.
Skibene befinder sig i farvandet på en strækning fra Adenbugten og over Det Indiske Ocean til Fjernøsten.
På blot en uge har tre skibe undgået at blive kapret, fordi bevæbnede vagter skræmte piraterne væk.
/ritzau/
Dansk rederi får en hurtig godkendelse til at beskytte et skib med bevæbnede vagter, lover justitsministeren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned