Dansk skiturist død i Norditalien

Med ekstrem høj hastighed styrtede en 21-årig mand fra Oksbøl i døden, da han søndag formiddag var ude og stå på ski i det norditalienske skiparadis Livigno, skriver ekstrabladet.dk.

Ifølge italienske medier mistede den unge dansker kontrollen over sine ski og styrtede ind i "et eller andet", hvilket skulle have forårsaget hans død på stedet. Styrtet var så voldsomt, at redningsmandskabet ikke kunne vække ham til live, da de ifølge italienske medier ankom nogle timer efter ulykken.

Forsinkelsen på redningshelikopteren skyldes angiveligt tæt tåge over bjerget.

Med dødsfaldet i Italien er antallet af dræbte danske skiturister i 2010 oppe på fire.

/ritzau/

En 21-årig mand fra Oksbøl er død efter et styrt på ski i Livigno i Norditalien. Han er den fjerde dansker, som dør under en skiferie i 2010.

Offentliggjort Sidst opdateret