Dansk statsborger blandt anholdte i sag om gruppevoldtægt
Tysk politi har anholdt fire mænd, hvoraf mindst én er dansk statsborger, i sag om gruppevoldtægt.
Fire mænd - hvoraf mindst én har dansk statsborgerskab - er blevet anholdt, efter at en 30-årig mand ifølge politiet var offer for en gruppevoldtægt i den tyske by Iserlohn nær Dortmund søndag.
Det skriver det tyske medie Bild ifølge Ekstra Bladet.
Den 30-årige mand blev fundet søndag aften og var alvorligt kvæstet, lyder det ifølge mediet.
Han blev derfor indlagt.
Senere samme aften kunne politiet anholde de fire mistænkte gerningsmænd i en tilstødende skov.
De fire mænd er 24, 34, 42 og 46 år, udtaler seniorstatsadvokat Michael Burggräf til Bild ifølge Ekstra Bladet.
Om offeret kendte de fire mænd, ved politiet endnu ikke, skriver medierne.
Politiet kan desuden ikke udelukke, at yderligere to personer er involveret i forbrydelsen, oplyser seniorstatsadvokaten til Bild ifølge Ekstra Bladet.
De vil blive efterlyst, lyder det ifølge medierne.
Ifølge Bild skulle de mistænkte gerningsmænd have filmet voldtægtshandlingerne på deres mobiltelefoner. Det skriver Ekstra Bladet.
Politiet er derfor i øjeblikket ved at vurdere mændenes telefoner, lyder det ifølge medierne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned