Dansk turist er død i Australien
Bilulykke i det østlige Australien koster dansk mand livet, mens hans rejsekammerat kvæstes alvorligt.
En dansk turist i Australien har mistet livet i en trafikulykke.
Sammen med en anden dansk mand befandt han sig i en varevogn, der kolliderede med en modkørende lastvogn.
En talsmand for politiet siger ifølge avisen Townsville Bulletin, at begge mænd var på ferie. De beskrives som rygsæksturister.
Ulykken er sket i det østlige Australien syd for Cairns.
Den dræbte var passager i bilen, mens den anden dansker sad ved rattet. Denne mands tilstand skulle ifølge det lokale medie være kritisk.
I Udenrigsministeriet oplyser man, at de pårørende er blevet underrettet, og at man yder den sædvanlige bistand.
Ministeriet ønsker ikke at udtale sig yderligere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned