29 turister og en rejseleder fra Atlantis Rejser fik en voldsom start på dagen tidligt onsdag morgen, da deres bus væltede i den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh ved Rødehavet.
Rejseselskabet oplyser i en pressemeddelelse, at uheldet skete i et skarpt sving, hvor dækkene på bussen fik fat i sandet uden for vejbanen og tippede over. Bussen skulle køre turisterne på udflugt.
Alle gæster blev behandlet på det nærmeste hospital, hvorefter to af gæsterne blev sendt videre til et hospital i Kairo med mindre knoglebrud. De resterende gæster er returneret til Sharm el-Sheikh.
Alle involverede har fået tilbudt krisehjælp, og Atlantis Rejser har været i kontakt med de pårørende efter ønske fra de involverede.
Danske rejseledere fra Atlantis Rejser er til stede for at hjælpe gæsterne på hospitalet Kairo og i Sharm el-Sheikh.
Atlantis Rejser har arrangeret rejser til Egypten siden 1994, og selskabet oplyser, at man aldrig tidligere har oplevet en busulykke. Atlantis Rejser har cirka 10 busudflugter om ugen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker