Dansk-tysk patrulje anholder litauiske indbrudstyve
Tysk og dansk politi har i samarbejde anholdt tre litauere, der menes at stå bag en række indbrud på Sjælland.
I samarbejde med tysk politi har Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt tre litauere, der er sat i forbindelse med en række indbrud på Sjælland.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
På motorvej A7 syd for grænsen stoppede betjentene torsdag eftermiddag en bil med tre litauiske statsborgere.
Det drejer sig om en 32-årig kvinde, en 44-årig mand og en 34-årig mand.
I bilen opbevarede litauerne fem computere, tre mobiltelefoner og 19 flasker spiritus.
- Tingene viste sig at være stjålet ved indbrud i september 2014 i henholdsvis København, Roskilde og Slagelse, og etiketterne på flaskerne var da også noget jordslåede, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 34-årige mand fik tilbage i september 2014 en dom på otte måneders fængsel. Han blev løsladt 24. februar i år.
Derudover fik han også forbud mod at rejse ind i Danmark indtil 2021.
- Det ser ud til, at manden så har afhentet oplagret udbytte fra tidligere indbrud, siger politikommissær Lars Haugaard Thomsen fra efterforskningssektionen i Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.
De tre litauere er i øjeblikket i det tyske politis varetægt, men skal senere udleveres og strafforfølges i Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned