Danske Bank er blevet røvet i Vanløse

Lige inden lukketid fredag eftermiddag trængte to bevæbnede bankrøvere ind i Danske Banks afdeling på Jernbane Allé i Vanløse ved København.

Mændene truede bankens ansatte med en pistol og tvang dem til at udlevere penge fra kassen, oplyser den centrale vagtleder Jens Christiansen, Københavns Politi.

Politiet har endnu ikke særligt mange oplysninger om røveriet.

/ritzau/

To mænd truer med pistol personalet til at udlevere penge fra kassen.

Offentliggjort Sidst opdateret