Danske Bank på hjørnet af Nørrebrogade og Holtegade i København blev mandag eftermiddag udsat for væbnet røveri, oplyser Københavns Politi.
Men pistolløbet forrest gjorde den væbnede røver sin entré i banken, hvor der også var flere kunder til stede.
Herefter truede han sig til et endnu ukendt beløb fra kasserne med andres penge.
Til sidst tog pistolmanden flugten i en BMW af ældre model, men få dråber benzin senere blev bilen standset af politiet.
- Vi har anholdt føreren af den bil, som vidner så køre væk efter røveriet, siger efterforskningsleder hos Københavns Politi Jan Høier Mogensen.
- Det ligger ret fast, at vi sigter ham i sagen, men vi udelukker ikke, at vi skal have fat i flere personer. For ham, vi har fat i, kan lige så godt være chaufføren som røveren, siger han.
Politiet har ikke fundet udbyttet fra røveriet, der fandt sted klokken 15:20.
Ifølge politiet kom ingen personer i banken noget til.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned