Det konstaterer den offentlige organisation DK-Cert, der overvåger netværkene i den danske uddannelsessektor og har til opgave at varsle eventuelle it-trusler.
Sidste år behandlede organisationen 44.829 såkaldte sikkerhedshændelser som hackerangreb eller virusudbrud, og det er en stigning på 25 procent i forhold til 2010.
- De it-kriminelle går i højere grad efter danskerne. De udfører blandt andet phishing-svindel, hvor de lokker fortrolige oplysninger fra ofrene under falske forudsætninger, siger Shehzad Ahmad, der er chef for DK-Cert.
I et af de slemme eksempler fra det forgangne år fik otte kunder hos Nordea ifølge crn.dk franarret deres netbank-koder og mistede i alt 62.400 kroner.
Det skete ved at svindlerne lavede en falsk udgave af Nordeas netbank, som fik kunderne til at afgive deres oplysninger i den tro, de var i sikre hænder.
Ifølge DK-Cert er antallet af denne type falske websteder fordoblet i det forgangne år. Til gengæld er mængden af uønskede e-mail-reklamer, det såkaldte spam, faldet.
Også fænomenet hacktivisme, hvor hackere angriber hjemmesider med aktivistiske motiver, er i vækst.
Det viste sig senest, da flere af Folketingets partier i sidste uge blev hacket af gruppen Anonymous i protest mod det ophavsretsbeskyttende tiltag Acta.
- Vi venter en fortsat stigning i hacktivisme i den kommende tid, hvor også danske mål vil blive ramt, siger Shehzad Ahmad.
Han opfordrer politikerne til at lave en national it-strategi for at kunne håndtere det stigende pres på sikkerheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde