Ambassader og andre synlige danske interesser i udlandet er truet af de militante ekstremister.
Den sandhed advarer Politiets Efterretningstjeneste jævnligt om. Men hidtil har fokus især været på lande i "Nord-, Vest- og Østafrika, Mellemøsten samt i Pakistan og Afghanistan."
Disse geografiske områder er nævnt i den seneste vurdering fra Center for Terroranalyse. Men papiret, der er fra maj, omtaler hverken Indonesien eller Fjernøsten.
Truslen er "betydelig og erkendt", lyder det, og den kommer fra al-Qaeda-relaterede grupper.
Da danske medier i februar 2008 genoptrykte de meget omtalte Muhammed-tegninger, blev det udnyttet propagandamæssigt af ekstremisterne.
Måneden efter fordømte Osama bin Laden de danske tegninger i en videotale, og den blev genudgivet med tyske undertekster i oktober 2009.
For cirka et år siden besluttede PET at øge indsatsen for at beskytte ambassader og andre danske interesser.
En såkaldt international sikringsgruppe blev oprettet, og den rådgiver både myndigheder og virksomheder.
Meningen er, at PET-medarbejdere rejser ud til for eksempel de ambassader, der har været mål for trusler. Her gennemgås sikkerheden kritisk, og desuden skal PET samarbejde med de lokale myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde