Danske jagerfly udløser alarm i Norge

En norsk redningscentral alarmerede både en helikopter og et skib fra kystvagten, da der tirsdag aften kom meldinger om nødraketter over havet syd for Norge.

Det var både mandskabet på et fyrtårn, et skib og folk inde på land, der i det klare vejr så lysene og slog alarm. Men det viste sig efter en times tid, at der ikke var tale om nogen søulykke.

- Alt tyder på, at danskerne har haft en øvelse med jagerfly over Skagerrak. På afstand kan det se ud som om, at det er nødraketter, der affyres, forklarer redningsleder Edvard Middelthon ved Hovedredningscentralen for det sydlige Norge.

Flyvevåbnets F16 har trænet natflyvning de seneste par uger.

/ritzau/

Et par danske F16 på natøvelse over havet udløste en redningsaktion, da nordmændene troede de så nødraketter.

Offentliggjort Sidst opdateret