Det er ikke kun i Norge, at højreekstremister ved, hvordan et gevær skal håndteres.
Danmarks Nationale Front (DNF) har trænet taktisk fremrykning under et besøg i Rusland, hvor de også lærte at håndtere store skydevåben af den mest ekstreme nazigruppe i Rusland, Slavisk Union, skriver ekstrabladet.dk.
Gruppen er Ruslands største højreradikale gruppe og står bag et utal af drab på civile kaukasiere i Rusland.
På DNF's hjemmeside er flere af medlemmerne fotograferet og filmet, mens de lærer at bruge skydevåbnene.
Fredag dræbte den højreorienterede ekstremist Anders Behring Breivik mindst 76 personer i Norge med automatvåben og en bombe.
Og den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen kalder oplysningerne om Danmarks Nationale Front bekymrende.
- Der er overordentlig god grund til at være stærkt fokuseret på denne militarisering af højreekstremismen i Danmark, siger Hans Jørgen Bonnichsen til ekstrabladet.dk
- Den russiske højreekstremisme er kendt for et tifold af drab og sin hensynsløshed, og videoerne viser, at man besøger sådanne grupper for at lade sig inspirere eller trænet, siger Bonnichsen.
Men DNF gør ikke noget for at skjule deres tilknytning til de rabiate russere. I et dagbogsindlæg skriver de detaljeret om træningen.
Konfronteret med kamptræning i Rusland påstår Danmarks Nationale Front dog over for Ekstra Bladet, at "de var på vildsvinejagt med nogle russiske venner."
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker