En gruppe svenske fodboldfans fik knytnæveslag og en stol slynget i hovedet, da de varmede op til aftenens landskamp på den irske pub Dubliners på Amagertorv i København. Vedkommende, der fik stolen i hovedet, måtte en tur på Rigshospitalet med en flænge, men skaden var ikke alvorlig, oplyser Københavns Politi.
Politiet har anholdt fem af de danskere, der angreb pubben, samt præventivt tilbageholdt flere svenske fans for at undgå uro. I alt 15 fans fra begge sider er blevet anholdt for slagsmål og fuldskab og går dermed glip af fodboldkampen mellem Danmark og Sverige i Parken.
- Der er nogle hardcore fans, som åbenbart benytter lejligheden til at mødes og uddele slag. Dem har vi haft kig på fra start, og vi følger dem rundt for at få lagt låg på, så vi kan få en fest ud af det. Vi håber, der er styr på det nu. Hovedparten er stille og rolige og i godt humør, siger vicepolitikommissær Jens Kristiansen.
I alt 11 er anholdt præventivt, mens fire er anholdt for vold eller for at overtræde ordensbekendtgørelsen. En af de fire er anholdt for at skubbe en politimand.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker