Danske soldater bringer kolleger i fare på Facebook
Udsendte danske soldater bryder deres tavshedspligt og afslører tophemmelige militære informationer på sociale medier. Det skriver metroxpress.
- Jeg skal nu over for at klargøre de sidste af mine stumper, da jeg skal op kl. 01 i nat og gå på patrulje sydøstligst i GZ, skrev eksempelvis en konstabel på Facebook fra Helmand i Afghanistan.
Forsvarets Auditørkorps konkluderer i sin årsrapport, at der derved opstod "risiko for at bringe patruljens deltagere i unødig fare", lyder det.
På Soldaterportalen.dk afslørede en anden soldat ifølge auditørkorpset hemmelige operationer i Afghanistan, og han skrev oplysninger, der kunne have afsløret en afghansk kilde, der hjalp de danske styrker i landet. Og det er kun to af flere eksempler.
- Disse oplysninger kan nemt opsnappes af herboende - eksempelvis folk, der sympatiserer med talibanere i Afghanistan, siger Poul Dahl, der er forhenværende chef for Jægerkorpset, til metroxpress.
- Der er tale om et betydeligt ledelsesmæssigt svigt i forsvaret, som for længst burde have lukket for udsendtes adgang til Facebook og andre sociale medier, tilføjer han.
Henrik Mortensen, pressevagt i Forsvarskommandoen, afviser muligheden for at lukke for udsendtes adgang til sociale medier.
- Som andre borgere i dette land har Forsvarets ansatte også ytringsfrihed. Det kan vi ikke se stort på. Men fortrolige oplysninger skal ikke ud, og vi overvejer løbende, om der er behov for yderligere information om brugen af sociale medier, siger han til metroxpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker