Det er vejen frem at lade danske betjente i uniform deltage ved store internationale sportsbegivenheder.
Det er den begejstrede konklusion fra politiinspektør Allan Nyring, der netop er hjemkommet fra Sydafrika.
Normalt sidder han i Rigspolitiet. Men han har de seneste uger været til VM sammen med en flok kolleger.
- Det er helt nyt, at vi har deltaget i uniform i udlandet i forbindelse med fodbold. Normalt arbejder vi aldrig i uniform på stadion i Danmark, siger Allan Nyring.
De danske betjente har flere gange hjulpet landsmænd i knibe. Som da hollandske tilskuere fandt en tabt billet. Den var udstedt til et typisk dansk efternavn, så derfor gav de billetten videre, da de så et par danske politifolk på fodpatrulje.
Via den danske ambassade lykkedes det at finde telefonnummeret på manden, der kort efter kunne afhente sin billet.
- Vi havde også en dansk pige, der blev væk fra sin kæreste under kampen mod Cameroun. Hun var dybt ulykkelig, men da hun så en dansk uniform brød hun næsten sammen af lettelse over at se noget dansk, og så hjalp vi hende tilbage til hendes kammerater, fortæller
I alt har 28 af de deltagende lande sendt politifolk til Sydafrika. Det er værtslandet, der har betalt både rejse og ophold. Aftalen er, at to dage efter, at et land er slået ud af turneringen, så rejser landets politifolk hjem.
Der har været langt mellem de mere alvorlige hændelser. En dansk tilskuer er dog blevet udvist fra begge Danmarks kampe - først for at komme i slagsmål med anden dansker, og derefter for at være beruset.
Politiet vidste på forhånd, at en enkel person, der stod opført i det såkaldte hooliganregister herhjemme, var rejst til Sydafrika. Men han var rejst til VM med sin familie og har ikke været skyld i nogle problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde