En dansk mand har mistet livet, efter at en minibus - ligeledes med danskere - mandag torpederede hans personbil i den tyrkiske ferieby Antalya.
Det oplyser souschef i Udenrigsministeriets Borgerservice, Ole Neustrup.
- Føreren af personbilen er afgået ved døden. Det har vi fået bekræftet her til formiddag, siger han om ulykken, som fandt sted mandag eftermiddag. Manden døde senere på aftenen, fortæller Ole Neustrup.
Han oplyser samtidig, at de pårørende er underrettet.
Ifølge vidner kørte bussen over for rødt lys og ramte derefter bilen. Ole Neustrup kan dog ikke bekræfte dette forløb.
- Jeg har godt set flere spekulationer, men linjen er, at det er det lokale politi, der skal undersøge den slags, og det er de i gang med, siger han.
Ingen af de danske turister i bussen er kommet til skade, oplyser
Udenrigsministeriets Borgerservice.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker