En toiletbås i Melbourne, Australien, var det sted, hvor danske Henrik Larsen to gange mødtes og havde samleje med en 14-årig dreng, som han havde på en internetside for homo- og biseksuelle teenagere. Det skriver Heraldsun.com.
Tirsdag sad den 36-årige dansker på anklagebænken i Victorian County Court i Australien. Anklagen lød på seksuel omgang med drengen og med en pige, der ligeledes var 14 år og var blevet betalt af Larsen for ydelserne.
Danskeren blev idømt syv år og ni måneders fængsel efter at have erkendt, at han var skyldig i seksuel omgang med børnene uden 16 år og at have betalt et barn for seksuelle ydelser.
Derudover havde han mere end 2000 pornografiske billeder på sin computer.
Gennem drengen mødte Larsen pigen. Danskeren havde spurgt, om drengen kendte en, som var interesseret i en trekant, hvorefter drengen sendte ham billeder og informationer om pigen.
Fire gange mellem 2008 og 2009 mødtes Larsen med pigen, som han betalte hver gang. Den 36-årige blev anholdt, efter at pigen havde fortalt sin socialrådgiver om ham.
Da danskeren modtog sin straf torsdag, sagde dommeren, at Henrik Larsen havde misbrugt skrøbelige børn og udnyttet dem for at tilfredsstille sig selv.
- Din opførsel viser en seriøs mangel på indsigt (...) og foragt for dine ofre, sagde dommeren og fortsatte:
- Du vidste, at du gjorde noget forkert.
Henrik Larsen skal minimum sidde fængslet i fire og et halvt år, inden der kan blive tale om en mulig prøveløsladelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker